Claus, Emma og alle jer andre

Hej Claus, Emma og alle jer andre

Jeg har haft mange fede år med jer, men nu har jeg fået nok. I har været gode nok på bunden, men jeg har fundet ud af, hvad I ødelægger for mig. Det startede stille med, at vi bare hyggede os sammen i byen og til privat fester. Senere ville I også med på arbejde, hvor jeg nemt blev overtalt, specielt af dig Claus, du var den værste. Pludselig gik det op for mig, hvad jeres skumle bagtanke var. Først mistede jeg de venner, der stod mig nærmest, og som hele livet har været der for mig. Det næste der røg var kontakt til mine søstre, hvor deres tillid til mig forsvandt fuldstændig, fordi jeg løj for dem og prioriterede mine forsømte aftener med Claus. Mine ellers så hjælpsomme forældre var også godt skuffede og var tæt på at tage afstand fra mig. Pludselig kunne jeg ikke passe mit arbejde fordi det nu var sjovere at stå og trampe rundt i byen på Hong Kong kl. 6 om morgenen og tage til Polen med tanker om, det hele var billigt dernede. Billigt var det, men Claus fulgte med. Jeg vil bare sig tak for alt det lort jeg retter op på nu.

Det nye liv er bare så meget bedre. Claus og Emma er ude af mit liv og specielt fredag og lørdag nat, hvor alle er ude og vågner op med tømmermænd og narkobivirkninger, er det mig, der vågner med et smil på læben og griber fat i hunden, og går en god morgentur. Folk har tillid til mig, jeg vågner tidligt og tager ud og fisker. Drikker mindre. Betaler regninger og hvad endnu bedre er, der er penge en hel måned uden problemer. Som alle siger, er jeg mit gamle jeg, inden jeg blev præsenteret for Claus. Jeg er frisk på arbejde, og er altid klar på at udvikle forretningen. Jeg er til stede, når jeg ses med venner. Det gode er, at jeg nu snakker ærligt, og at jeg ikke har noget problem med at snakke om minde oplevelser, så andre kan se, hvor fucked up det er at smadre sit liv med det. Jeg er glad for alt, hvad jeg har og værdsætter det, jeg har meget mere end før. Nu er der kun en vej og det er frem, og det må man sige, jeg er kommet, det har jeg ladet mig fortælle af venner og familie.

Tak for alt, men vore veje skilles her.

Vi ses ALDRIG igen

 

background-v2